Græsmarksurters betydning for ægkvaliteten

Græsmarksurters betydning for ægkvaliteten - SEGES Projektsitet

Projektets formål er at undersøge om grovfoder, og specielt om udvalgte urter i grovfoder til økologiske høner påvirker æggenes kvalitet med hensyn til indhold af sundhedsfremmende stoffer, herunder flerumættede fedtsyrer, smag og æggeblommens farve.

Projektet indledes med indsamling af eksisterende viden, som danner basis for valg af urter i græs/urteblandingerne. Der skal desuden udarbejdes en rapport, der samler den eksisterende viden.
Der udføres forsøg hos to økologiske ægproducenter, hvor der indledningsvist fodres med almindeligt grovfoder (ensilage), herefter frisk (grønt) græsurteblanding, herefter med ensilage af græsurteblanding og endelig efterfølgende med almindeligt grovfoder. De anvendte græs/urteblandinger dyrkes på ejendommene, og selve dyrkningen, høst og konservering er en del af projektet. Der skal udarbejdes en dyrkningsvejledning.           

Der samarbejdes herudover med projektet ”Den alsidige fjerkræbedrift – med robust sædskifte med grovfo-der og selvforsyning med protein” under Økologisk Landsforening, hvorved effekten på ægkvaliteten af de grovfodertyper, som er planlagt i dette projekt, vil blive undersøgt.
Der vil desuden blive undersøgt æg fra høner, som ikke har fået grovfoder.


Excelark med indsamlede data i projektet.
Artikel i Økologi Inspiration til landbruget, april 2018

© 2021 - SEGES Projektsitet